Filmaften 2

Film og foredragsaftener – forår 2021:
Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15
4654 Faxe Ladeplads

 

FILMAFTEN I SOGNEHUSET

Alle er velkomne til at komme og se filmen  ”GLASSLOTTET” sammen med os

Filmen handler om Jeanettes opvækst i en nomadefamilie domineret af fantasiforældre.

Mandag den 8. marts kl. 19.00 - 21.30. 

 

 Alle er velkomne til at komme og se filmen ”GLASSLOTTET” sammen med os.
Jeannette har skabt et fantastisk liv for sig selv som skribent
i New York med lejlighed på Park Avenue, men da hun en
dag konfronteres med sin mor, flyder minderne frem om en
opvækst i en nomadefamilie domineret af fantastforældre,
der ikke ville følge samfundets regler og endte med at svigte børnene undervejs. Faderen var, når han var ædru, karismatisk og intelligent og lærte børnene, at livet skal opleves, mens moderen var kunstner og forfatter og hellere ville male end at tage et job eller forberede et måltid til sine fire børn. På evig flugt fra gæld og FBI og på jagt efter et bedre liv lærte børnene at være omstillingsparate, at stole på hinanden og sammen finde styrken til at flytte hjemmefra, så snart de kunne.
Sognepræsten Erik Kempfner kommer med et lille oplæg, og så kan det være vi kan tale om filmen bagefter. Filmen har danske undertekster, naturligvis. Vi byder på popcorn, cola, rødvin, ost og kiks, eller hvad vi finder på. Alle er i øvrigt velkomne til at bidrage med forslag til kommende film, som sendes til præsten
på mail: ergk@km.dk.

 

Aktivitets- og gudstjenesteudvalget byder alle velkommen til denne spændende aften, hvor der vil være et let traktement undervejs.

Det er gratis at deltage, og kirkebilen kan bestilles hos Faksebilernes Taxi tlf.: 56 71 44 55