Har du en forkærlighed for at dykke ned i det skrevne ord og gå på opdagelse i dets afspejlinger i sig selv og livet omkring os, så kan dette muligvis være noget for dig.

Indrømmet, vi befinder os på begynderstadiet, hvad læsekreds angår, men vi håber på at finde vores egen form i fællesskab med andre, forskellige bogelskere i læsekredsen. Man kan ikke læse sig til selve livet, men man kan udfolde sit liv en væsentlig del gennem læseoplevelser – især de læseoplevelser man deler med hinanden. Fordi dette er første gang, lægger vi ud med to meget forskellige boguniverser…

 

Vi læser FØRST oversættelsen “Mit navn er Lucy Barton” af den amerikanske forfatter Elizabeth Strout (f. 1956). Da romanen tager sin begyndelse, ser Lucy tilbage på en tid, hvor hun er indlagt på hospitalet med komplikationer efter en simpel operation. På det tidspunkt var hun en ung, lovende forfatter, lykkeligt gift og mor til to små piger – endda bosat i New York, og hvis man kan »make it there«, kan man som bekendt »make it everywhere«, som Sinatra synger. Alligevel er hun inderligt ensom. Da hendes mor efter mange års adskillelse pludselig dukker op ved hendes sygeseng, vågner slumrende erindringer i Lucys sind. Minder om en barndom i den største fattigdom, om svigt, overgreb og om et Amerika, der på alle måder ligger langt fra Manhattans milliondyre skyskrabere.

Elisabeth Strouts “Mit navn er Lucy Barton” er en forholdsvis letlæst oversættelse på ca. 180 sider med store bogstaver.

I kan med fordel læse hele bogen før vi starter mandag den 1. november. I løbet januar 2022 påtænker vi under nogle af vore filmaftener at se en filmatisering i tre afsnit af en anden af Elisabeth Strouts bøger: Olive Kitteridge, som foregår i det samme landsbysamfund i USA, hvor Lucy Barton og hendes mor er vokset op. Et efterhånden stigende antal bøger ender jo med at blive filmatiseret. Dette er også et forsøg på at åbne op for overvejelser i læsekredsen om filmbranchens gengivelser af det skrevne ord. Samt få filmelskeres øjne op for filmverdens ubetvivlelige litterære oprindelse.

Den ANDEN bog vi læser, er “Løgneren” af Martin A. Hansen (1909 – 1955). Han var stærkt kritiseret af sin samtid på grund af denne bog, der handler om den dagbogsskrivende degn Johannes Vig, der fortæller om nogle afgørende forårsdage på den fiktive ø, Sandø, hvor han forsøger at manipulere med mennesker, der står ham nær. Hans drevne intriger og løgne på alle niveauer afsløres efterhånden til gavn for de implicerede, men næppe for ham selv. Bogen er under 200 sider, men er fyldt med henvisninger til Bibel- og andre litterære tekster og dermed ikke så let tilgængelig. Sprogtonen er melankolsk til ironisk, sarkastisk, fortvivlet, men også blid, når forfatteren beskriver naturoplevelser. Også “Løgneren” er filmatiseret i 1970 af Knud Leif Thomsen med Frits Helmuth i hovedrollen som Johannes Vig. Måske kan vi også se denne film sammen under en af filmaftenerne i januar, hvis stemningen er for det.

.......

KORT SAGT: I er så velkomne i læsekredsen i Hylleholt sognehus mandagene den 1. november, 15. november og 29. november. I november-mørket går vi på opdagelse i to forskellige forfatteres universer. (Vær opmærksomme på at datoerne har været meldt anderledes ud tidligere i Haslev-Faxe-Posten, men er ændret siden).

Der tilbydes selvfølgelig mundgodt i form af snack, kaffe/the, (soda-)vand, vin, øl. Vi glæder os til at se jer…