Kulturnatten den 3. september i Faxe Ladeplads med en stor koncert i Hylleholt Kirke.

Denne koncert bliver med De Tre Tenorer og Sopran med pianist og starter kl. 19.30 og varer ca. 70 minutter.

 

Billede: Dorthe Elsebeth Larsen

                                     De tre tenorer fra Det Kgl. Teater og en pianist har fundet sammen med både stil og smil, trods forskelle i udseende og stemmeklang, men netop disse forskelle fremhæver deres underholdning og giver den et særpræg, som tiltaler. De synger operaarier, som selv operahadere kender og holder af, og endnu mere befriende er det, når humoren trænger sig på ved gennemførelsen af sprudlende Broadway musicals af Gershwin, Rogers, Lloyd Webber m.fl., eller nogle af vore egne danske evergreens. Genkendelsens glæde er en af de største, og den bliver ikke mindre, når melodierne får en ny klang ved at blive iklædt disse tre dygtige kongelige sangere, som udgør De 3 Kgl. Tenorer, som er Sune Hjerrild, Peter Steen Andersen og John Venning. Og når man så topper de 3 Kgl. Tenorer med sopranen Dorthe Elsebeth Larsen kan det ikke blive meget bedre. Fælles for de fire operasangere er, at de har sunget rundt om på forskellige operascener og koncerter i hele verden, incl. fælles koncerter og turnéer.