N Y H E D S B R E V  
 

Velkommen til Hylleholt Kirkes nyhedsbrev

Mini andagt og Snappers påske

Hylleholt kirke er stadig lukket, og den vil desværre være lukket til efter påske. Rigtig mange kirker rundt om i landet finder nye former for udbredelsen af evangeliet, nu hvor vi ikke kan samles i kirken.

 

Sognepræsten ved Hylleholt kirke Erik Grønvall Kempfner bidrager med en mini andagt. Det er en kort gudstjeneste, der kan læses her på hjemmesiden.

Mini andagten begynder med en salme, efterfulgt af evangelielæsning og en prædiken over dagens tekst. Andagten afsluttes med en bøn med fadervor og en salme.

 

Det har altid været en kristen kerneværdi at passe på de svageste, derfor er det også naturligt at vi tager begrænsning af smitterisiko ganske alvorligt. Du kan stadig kontakte præsten og kirkekontoret pr. telefon og e-mail, men du kan ikke træffe os personligt.

 

Klik dig ind for at læse mini andagterne for Skærtorsdag og Langfredag nedenunder...

 

* Kirkekontoret og graverkontoret er lukket for offentligheden. Kontakt os pr. telefon eller e-mail.  

* Kirkens præst står fortsat til rådighed for personlige samtaler, rådgivning m.m. men først og fremmest pr. telefon  

* Alle gudstjenester er aflyst indtil videre, men følg med på Hylleholt kirkens hjemmeside 

 

Se mere om coronatiltag på Hylleholt kirkes hjemmeside her...

 

Har du behov for kontakt om: 

 

Personregistrering, bestilling af attester, navneændring, fødselsregistrering m.m. 

 ... bedes du kontakte kirkens kontor pr. telefon 24 66 89 77 mandag og onsdag mellem kl. 9 - 15. Bemærk at du ikke har mulighed for at møde op personligt.   

 

Bisættelse/begravelse 

 ... bedes du kontakte sognepræst Erik Grønvall Kempfner tlf. 21 71 70 83   

 

Dåb/konfirmation 

 ... bedes du kontakte os pr. mail på boho@km.dk   

 

 Joy Mogensen: Vi er nødt til at hjælpe hinanden, ved at holde os fra hinanden! 

 

Ifm. den nye persondataforordning kan vi oplyse, at du modtager dette månedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig ordningen. Hvis du ikke længere ønsker, at vi opbevarer din mailadresse, kan du afmelde månedsbrevet nederst på denne mail.

 
 
 
Mini andagt Skærtorsdag d. 9. april
 
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene...
 
Se mere
 
 
Mini andagt Langfredag d. 10. april
 
Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«...
 
Se mere
 
 
Skærtorsdag og Langfredag med Andreas og Snapper.
 
Hvorfor er det lige, vi fejrer påske? Hvad har små nuttede kyllinger, påskeæg, gækkebreve og familiemiddage egentligt med kristendom at gøre? Og hvordan forklarer man påsken for børn? Danmarks Kirkelige Mediecenter DKM's 4 små film fortæller om påsken på en anderledes og lettilgængelig måde, hvor alle kan være med. De er henvendt til børn i 6-9 årsalderen, men det kunne jo være, at større søskende, forældre og andre voksne også kunne få noget godt ud af at få serveret en helt jordnær fortælling om påsken.
 
Se mere
Du modtager denne email fordi
du tilmeldte dig via vores hjemmeside

Se nyhedsbrevet online Tryk her


Afmeld? klik her så forstyrrer vi dig ikke igen.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies