N Y H E D S B R E V  
 

Velkommen til Hylleholt Kirkes nyhedsbrev

Nu sker der endelig noget...

Mandag d. 18. maj 2020 får vi lov til at genåbne Hylleholt Kirke

i forbindelse med, at corona-pandemien langsomt men sikkert (ser det ud til p.t.) mindsker sit kvælende tag i samfundet.

Ja, åbne og åbne er måske så meget sagt. For vi vender ikke tilbage til tilstanden før d. 10. marts 2020. Men som en forsigtig begyndelse får vi lov til at åbne kirkerne for andagtssøgende og ikke mindst for gudstjenester med et begrænset deltagerantal.

40 deltagere er foreløbig det maksimale antal og 2 meters afstand, hvis der synges. 

Pladserne i kirken bliver målt op, og sangblade markerer siddepladserne. Personer fra samme husstand må gerne sidde tættere.

 

Det har altid været en kristen kerneværdi at passe på de svageste, derfor er det også naturligt, at vi tager begrænsning af smitterisiko ganske alvorligt. Du kan stadig kontakte præsten og kirkekontoret pr. telefon og e-mail, men du kan ikke træffe os personligt.

 

Klik dig ind længere nede for at læse mere om åbningen af kirken, højmessen på Kristi Himmelfarts dag og gudstjenesterne lige til pinse.

 

* Kirkekontoret og graverkontoret er stadig lukket for offentligheden. Kontakt os pr. telefon eller e-mail.  

* Kirkens præst står fortsat til rådighed for personlige samtaler, rådgivning m.m., men først og fremmest pr. telefon  

 

Har du behov for kontakt om: 

 

Personregistrering, bestilling af attester, navneændring, fødselsregistrering m.m. 

 ... bedes du kontakte kirkens kontor pr. telefon 24 66 89 77 mandag og onsdag mellem kl. 9 - 15. Bemærk at du ikke har mulighed for at møde op personligt.   

 

Bisættelse/begravelse 

 ... bedes du kontakte sognepræst Erik Grønvall Kempfner tlf. 21 71 70 83   

 

Dåb/konfirmation 

 ... bedes du kontakte os pr. mail på boho@km.dk   

 

 Joy Mogensen: Vi er nødt til at hjælpe hinanden, ved at holde os fra hinanden! 

 

Ifm. den nye persondataforordning kan vi oplyse, at du modtager dette månedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig ordningen. Hvis du ikke længere ønsker, at vi opbevarer din mailadresse, kan du afmelde månedsbrevet nederst på denne mail.

 
 
 
Hylleholt Kirke åbner dørene igen mandag d. 18. maj
 
Så sker der endelig noget! Mandag d. 18. maj 2020 får vi lov til at genåbne Hylleholt Kirke i forbindelse med, at corona-pandemien langsomt men sikkert (ser det ud til p.t.) mindsker sit kvælende tag i samfundet. Ja, åbne og åbne er måske så meget sagt. For vi vender ikke tilbage til tilstanden før d. 10. marts 2020. Men som en forsigtig begyndelse får vi lov til at åbne kirkerne for andagtssøgende og ikke mindst for gudstjenester med et begrænset deltagerantal. Vi har nu d. 18. maj 2020 fået kirkeministeriets retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken.
 
Se mere
 
 
Kristi Himmelfarts dag - højmesse d. 21. maj kl. 10.30 - 11.30.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Det er en glædens dag. Vi kan atter åbne dørene til Hylleholt Kirke på Kristi Himmelfarts dag efter en alt for lang periode, hvor Coronapandemien har lukket samfundet. Alterbilledet i Hylleholt Kirke er malet af billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og hedder netop: Kristi Himmelfart. Kom og vær med til at fejre nadver, få lyst velsignelsen og vær med i fællesskabet igen. Der bliver serveret kaffe i det fri. Vi skal stadig passe godt på os selv og hinanden. Sangblade vil markere siddepladserne. Personer fra samme husstand må gerne sidde tættere end 2 meter.
 
Se mere
 
 
6. søndag efter påske - højmesse d. 24. maj kl. 10.30 - 11.30
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig....
 
Se mere
 
 
Pinsedag - højmesse d. 31. maj kl. 10.30 - 11.30.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«
 
Se mere
 
 
2. Pinsedag - højmesse d. 1. juni kl. 10.30 - 11.30.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«
 
Se mere
Du modtager denne email fordi
du tilmeldte dig via vores hjemmeside

Se nyhedsbrevet online Tryk her


Afmeld? klik her så forstyrrer vi dig ikke igen.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies