N Y H E D S B R E V  
 

Velkommen til Hylleholt Kirkes nyhedsbrev

Efterår

Der er aktiviteter i Hylleholt Sognehus næsten hver dag i den kommende tid. I forbindelse med kirkelukningen, er højmesserne flyttet her til, med hyggesnak omkring kirkekaffen bagefter. Erindringsværkstedet byder på et spændende foredrag, og så er der filmaften med "A Ghost Story".

Klik dig ind på de enkelte begivenheder herunder for at se mere.

Ifm. den nye persondataforordning kan vi oplyse, at du modtager dette månedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig ordningen. Hvis du ikke længere ønsker, at vi opbevarer din mailadresse, kan du afmelde månedsbrevet nederst på denne mail.

 
 
 
15. søndag efter trinitatis - højmesse, 29. september.
 
v/ Karin Andersen. Kl. 9.00 - 10.00. I sognehuset m/kirkekaffe. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
 
Se mere
 
 
Hylleholt Kirkes Børne og Ungekor.
 
Opstart mandag d. 30. september kl. 14.30 og 15.30. Koret er delt i lille kor og store kor. Begge kor øver mandage i sognehuset. Lille kor kl. 14.30 til 15.15 (1. - 3. klassetrin). Store kor kl. 15.30 til 16.30 (4. - 9. klassetrin). Der er stadig mulighed for at deltage. Deltagelse i højmessen søndag d. 15. december samt julekoncert på Hylleholt center i december.
 
Se mere...
 
 
Menighedsrådsmøde
 
Menighedsrådsmøde mandag d. 30. september, 2019 afholdes i Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15, Faxe Ladeplads. Møderne begynder kl. 16 og alle er velkomne til at overvære dem.
 
Se mere...
 
 
Babysalmesang, tirsdag d. 1. oktober.
 
BABY-SALMESANG for de 0-1 årige i Roholte og Hylleholt Sogne. ”Baby-Salmesang” i samarbejde med Roholte Sogn starter d. 3. september kl. 09.15 i Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15, Faxe Ladeplads. Babyer og deres forælder eller bedsteforælder bydes velkommen i Hylleholt Sognehus til ca. 1 times musik, sang, sæbebobler og meget mere. Hvorefter der sluttes af med fælles hygge. Det er baby-salmesangsunderviser Agnes Bjerregaard, der står for undervisningen. Forløbet strækker sig over 8 tirsdage – fri uge 42 – og undervisningen er gratis. OBS! Tilmelding til kordegn Bodil Hovmand – e-mail: BOHO@km.dk
 
Se mere
 
 
Torsdag d. 3. oktober: kl. 14.00 -16.00. Finn Thorshøj: ”Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn” – en fortælling om Frederik IV’s Rytterskoler.
 
Finn Thorshøj: ”Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn” – en fortælling om Frederik IV’s Rytterskoler. Spændende foredrag om rytterskolernes historie, fortalt af Finn Thorshøj. Her vil du høre nærmere om, hvorfor netop kongehuset lod disse skoler opføre, hvordan undervisningen foregik, og hvem der underviste. Og ikke mindst, så vil du høre nærmere om den samfundsfunktion, som disse skoler skulle opfylde gennem den betydelige ændring af samfundet, som fandt sted i løbet af 1700-årene, og som naturligvis også fik indflydelse på undervisningen af børnene frem mod den ”nye” skolelov i 1814.
 
Se mere
 
 
16. søndag efter trinitatis - højmesse, 6. oktober.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.
 
Se mere
 
 
Hylleholt Kirkes Børne og Ungekor.
 
Øvedag mandag d. 7. oktober kl. 14.30 og 15.30. Koret er delt i lille kor og store kor. Begge kor øver mandage i sognehuset. Lille kor kl. 14.30 til 15.15 (1. - 3. klassetrin). Store kor kl. 15.30 til 16.30 (4. - 9. klassetrin). Der er stadig mulighed for at deltage. Deltagelse i højmessen søndag d. 15. december samt julekoncert på Hylleholt center i december.
 
Se mere...
 
 
Filmaften "A Ghost Story" i Sognehuset, mandag d. 7. oktober kl. 19.
 
Hvis man tror at ”A Ghost Story” er en gyserfilm, tager man fejl. På den anden side er der elementer i filmen som faktisk er uhyggelige, men på et andet plan. Filmen opererer på andre præmisser end typiske handlingsfilm. Vi følger først et ungt amerikansk par, som skal til at flytte. Kort efter ser vi, at manden er død, og at han genopstår som et spøgelse, der vandrer tilbage til det hus, han kom fra. Som spøgelse observerer han, hvad der foregår i huset, og vi ser, hvordan han står betragtende til de begivenheder, der sker omkring ham. I filmen kommer spøgelset efterhånden til at repræsentere nogle grundlæggende menneskelige forhold i tilværelsen.
 
Se mere
 
 
Babysalmesang, tirsdag d. 8. oktober.
 
BABY-SALMESANG for de 0-1 årige i Roholte og Hylleholt Sogne. ”Baby-Salmesang” i samarbejde med Roholte Sogn starter d. 3. september kl. 09.15 i Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15, Faxe Ladeplads. Babyer og deres forælder eller bedsteforælder bydes velkommen i Hylleholt Sognehus til ca. 1 times musik, sang, sæbebobler og meget mere. Hvorefter der sluttes af med fælles hygge. Det er baby-salmesangsunderviser Agnes Bjerregaard, der står for undervisningen. Forløbet strækker sig over 8 tirsdage – fri uge 42 – og undervisningen er gratis. OBS! Tilmelding til kordegn Bodil Hovmand – e-mail: BOHO@km.dk
 
Se mere
 
 
17. søndag efter trinitatis - højmesse, 13. oktober.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå.
 
Se mere
 
 
Kirkelukning i perioden 2. september til 27. oktober
 
GODT AT VIDE OM GUDSTJENESTER OG HANDLINGER UNDER LUKNINGEN AF KIRKEN I UGERNE 36-43: I ugerne 36-43 (2. sep.-27. okt.) er kirken ved at få et nyt indgangsparti og er derfor nødt til at være lukket. GUDSTJENESTER OM SØNDAGEN: I Sognehuset indretter vi os med alter og dåbsfad og fine stolerækker, så vi kan afholde gudstjenester ligesom om søndagen. Der vil være klaverspil og gående altergang. Der er gode adgangsforhold til rollatorer og kørestole. Gudstjenesten afkortes en smule, idet der i stedet tilbydes kirkekaffe efter højmessen. HANDLINGER SOM BISÆTTELSER, BEGRAVELSER, VIELSER OG DÅB: Hylleholt Menighedsråd har lavet en aftale med nabokirkerne Spjellerup og Vemmetofte, der har været så søde og venlige at stille deres kirker til rådighed for os under lukningen. Handlinger er altså flyttet dertil medmindre der træffes anden aftale med præst og kordegn. I tilfælde af begravelse finder selve jordfæstelsen sted på Hylleholt Kirkegård efter første halvdel af tjenesten i én af nabokirkerne.
 
Se mere...
Du modtager denne email fordi
du tilmeldte dig via vores hjemmeside

Se nyhedsbrevet online Tryk her


Afmeld? klik her så forstyrrer vi dig ikke igen.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies