N Y H E D S B R E V  
 

Velkommen til Hylleholt Kirkes nyhedsbrev

Efterår

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
N.F.S. Grundtvig 1844

Vi nærmer os Alle Helgens dag, som er en gammel skik. Tidligere kaldtes den Alle Sjæles dag. Mange kirker landet over holder fast i denne tradition ved at holde en mindegudstjeneste for at mindes de
døde.

I Erindringsværkstedet kommer Jens Erik Petersen og fortæller og viser billeder fra Grønland.

Klik dig ind på de enkelte begivenheder herunder for at se mere.

Ifm. den nye persondataforordning kan vi oplyse, at du modtager dette månedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig ordningen. Hvis du ikke længere ønsker, at vi opbevarer din mailadresse, kan du afmelde månedsbrevet nederst på denne mail.

 
 
 
20. søndag efter trinitatis - højmesse, 25. oktober.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?« De svarede: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham.
 
Se mere
 
 
Menighedsrådsmøde
 
Menighedsrådsmøde mandag d. 26. oktober, 2020 afholdes i Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15, Faxe Ladeplads. Møderne begynder kl. 16 og alle er velkomne til at overvære dem.
 
Se mere
 
 
Babysalmesang, tirsdag d. 27. oktober.
 
Babysalmesang i Hylleholt Kirke BABY-SALMESANG for de 0-1 årige fra Roholte og Hylleholt Sogne. ”Baby-Salmesang” i samarbejde med Roholte Sogn starter tirsdag d. 1. september kl. 09.15 - kl. 10.15 i Hylleholt Kirke, Hovedgaden 13, Faxe Ladeplads. Babyer og deres forælder eller bedsteforælder bydes velkommen i Hylleholt Kirke til ca. 1 times musik, sang, sæbebobler og meget mere. Det er baby-salmesangsunderviser Agnes Bjerregaard, der leder babysalmesangen, og vi afslutter timen med en kop kaffe. Forløbet strækker sig over 8 tirsdage – fri uge 42 – og undervisningen er gratis. OBS! Tilmelding til kordegn Bodil Hovmand – e-mail: BOHO@km.dk eller telefon.: 56 71 60 83 / mobil 24 66 89 77
 
Se mere
 
 
Alle Helgen mindegudstjeneste, 1. november.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 14.00 og kl.16.00. TILMELDING NØDVENDIG. Alle Helgens dag er en gammel skik. Tidligere kaldtes den Alle Sjæles dag. Mange kirker landet over holder fast i denne tradition ved at holde en mindegudstjeneste, for at mindes de døde. Hér vil alle have mulighed for at sende en særlig tanke og tænde et lys for sine kære. Gudstjenesten er særligt henvendt til alle Jer, der i årets løb har mistet en, I holder af. Vi vil tænde lys i kirken mens navnet på Jeres ven eller slægtning læses op.
 
Se mere
 
 
5. november: kl. 14-16 – ”Min tid på Grønland og Hans Hedtoft" v/Jens Erik Petersen, Karise.
 
Min tid i Marinen, oktober 1958 – startede i Arresødal lejren. I januar 1959 gik turen til Grønland. En stor oplevelse for en ung mand; men også en barsk oplevelse, for det gik rigtig meget galt og med ganske alvorlige konsekvenser. En oplevelse jeg meget gerne vil dele med jer. TILMELDING NØDVENDIG.
 
Se mere
 
 
22. Søndag efter trinitatis - højmesse, 8. november.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb...
 
Se mere
Du modtager denne email fordi
du tilmeldte dig via vores hjemmeside

Se nyhedsbrevet online Tryk her


Afmeld? klik her så forstyrrer vi dig ikke igen.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies