N Y H E D S B R E V  
 

Velkommen til Hylleholt Kirkes nyhedsbrev

Sommer

Vi har haft endnu en dejlig varm sommer med masser af sol og skønt badevand her i Faxe Ladeplads. Det er er dog blevet lidt køligere nu, og vi trækker os mere inden døre igen.

Så er det også blevet den tid, hvor Hylleholt Kirke sætter gang i aktiviteterne igen. Først har vi vores Sommerkoncert, men snart følger Erindringsværkstedet med en spændende møderække. Her i efteråret er der også Babysalmesang, og Sorggruppen begynder igen efter ferien.

Kirken lukker i en kort periode, men gudstjenesterne flyttes over i Sognehuset. Vi skal have en ny adgangsvej op til kirken, til glæde for gangbesværede.

Klik dig ind på de enkelte begivenheder herunder for at se mere.

Ifm. den nye persondataforordning kan vi oplyse, at du modtager dette månedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig ordningen. Hvis du ikke længere ønsker, at vi opbevarer din mailadresse, kan du afmelde månedsbrevet nederst på denne mail.

 
 
 
9. søndag efter trinitatis - højmesse, 18. august.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen.
 
Se mere
 
 
Menighedsrådsmøde
 
Menighedsrådsmøde mandag d. 19. august 2019 afholdes i Hylleholt Sognehus, Hovedgaden 15, Faxe Ladeplads. Møderne begynder kl. 16 og alle er velkomne til at overvære dem.
 
Se mere...
 
 
Sommerkoncert i Hylleholt Kirke tirsdag den 20. august 2019, kl. 19:00. "Gud hvor det swinger"
 
"Gud hvor det swinger" er en rytmisk koncert, hvor kendte komponister og salmedigtere tilføres nutidens rytmer. Der vil blive spillet gamle - og nye - salmer i ny fortolkning. Bandet giver de gode, gamle og kendte salmer et nutidigt udtryk i takt med den tid, vi befinder os i. Vi bliver også inviteret til at synge med på både gammelt og nyt. Musikken bevæger sig musikalsk fra den følsomme jazz, henover rock til intelligent pop. Bandet består af: Bo Scharff: klarinet/vokal; Torleif Steinstø: basun/vokal; Christian Wolff: bas; Hans Pilegaard: trommer; Bjarne Pilegaard: piano. Der er gratis adgang. I forbindelse med koncerten samles der ind til Hylleholt Kirkes juleuddeling.
 
Se mere...
 
 
10. søndag efter trinitatis - højmesse, 25. august.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
 
Se mere
 
 
Gudstjeneste Hylleholtcenteret
 
Torsdag den 29. august, kl. 13.00 – 14.00. Gudstjeneste med nadver v/ Erik Grønvall Kempfner - kirkebil
 
Se mere
 
 
11. søndag efter trinitatis - højmesse, 1. september.
 
v/ Erik Grønvall Kempfner. Kl. 10.30 - 11.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
 
Se mere
 
 
Kirkelukning i perioden 2. september til 27. oktober
 
GODT AT VIDE OM GUDSTJENESTER OG HANDLINGER UNDER LUKNINGEN AF KIRKEN I UGERNE 36-43: I ugerne 36-43 (2. sep.-27. okt.) er kirken ved at få et nyt indgangsparti og er derfor nødt til at være lukket. GUDSTJENESTER OM SØNDAGEN: I Sognehuset indretter vi os med alter og dåbsfad og fine stolerækker, så vi kan afholde gudstjenester ligesom om søndagen. Der vil være klaverspil og gående altergang. Der er gode adgangsforhold til rollatorer og kørestole. Gudstjenesten afkortes en smule, idet der i stedet tilbydes kirkekaffe efter højmessen. HANDLINGER SOM BISÆTTELSER, BEGRAVELSER, VIELSER OG DÅB: Hylleholt Menighedsråd har lavet en aftale med nabokirkerne Spjellerup og Vemmetofte, der har været så søde og venlige at stille deres kirker til rådighed for os under lukningen. Handlinger er altså flyttet dertil medmindre der træffes anden aftale med præst og kordegn. I tilfælde af begravelse finder selve jordfæstelsen sted på Hylleholt Kirkegård efter første halvdel af tjenesten i én af nabokirkerne.
 
Se mere...
Du modtager denne email fordi
du tilmeldte dig via vores hjemmeside

Se nyhedsbrevet online Tryk her


Afmeld? klik her så forstyrrer vi dig ikke igen.

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies